Vivi Haacke
KUNSTNERISK PRAKSIS
Vivi Haackes kunstneriske univers er en verden, hvor æstetik, intuition og sanselighed kombineret med form, farve og materiale skaber det enkelte værk og dets budskab. Uanset hvilke emner hun arbejder med, så arbejder hun ud fra disse begreber.
Vivi Haacke har en baggrund som art director kombineret med en række forskellige studier på kunstakademiet og forskellige internationale kunstsymposier. Hendes malerier, skulpturer, tegninger og photocollager er et resultat af en årelang udviklingsproces i arbejdet med forskellige, hybride udtryksformer. Hun arbejder ofte ud fra temaer og følger på den måde en fastlagt rød tråd.
PRISBELØNNET AF TUBORGFONDET
Udover sin kunst har Vivi Haacke formået at slå sit navn fast som en innovativ samarbejdspartner for en række virksomheder. En klar anerkendelse af hendes innovative talent blev givet i form af Tuborgfondets Innovations-Alliancepris.
Siden 2015 har Vivi Haacke ydermere været fast tilknyttet som kurator og udstillingsleder hos en af Europas største kunstsamlinger, Sammlung Würth (20.000 værker), hvor hun er ansvarlig for alle aktiviteter i Danmark.
omponerede værker.