top of page

John Olsen:

John Olsen blev født i 1938. Døde i 2019

Han blev uddannet på Det kongelige Danske Kunstakademi 1960-67.

Boede og arbejdede på Fyn.

Primære medier

Skulptur, grafik, tegning, maleri, fotografi

I tegning, grafik, fotografi, fund fra lossepladser og loppemarkeder, skulpturer, og glas-eksperimenter har John Olsen gennem årene vist et dybt engagement i og en optagethed af naturens forekomster og kulturens frembringelser.

De tegnede værker bevæger sig fra det ligefrem genkendelige – rådyr, får, ugler – til mere ekspressive amorfe former. Menneskefigurer, især kvinden, er passioneret skildret ligesom naturen er det.

I de senere år fik naturen en medskabende rolle, idet John Olsen på papiret iværksættede en proces, hvor vand, frost, sved, blod og dyreindvolde er aktører på linje med farvepigmentet og kullet. Det er værker, der også giver rum til tilfældets skønhed, værker der kun til dels er styret og færdiggjort af kunstneren.

 

 I 1995 repræsenterede han Danmark på Venedig Biennalen med 13 af sine undreskabe. Han stod for flere udsmykninger rundt om i landet på bl.a. Vikingemuseet i Ribe, Skejby Sygehus og Novrup ny Kirkegård.

Klik på billederne for mere information. 

bottom of page