ESBEN ERIKSEN.
En af vores bedste landskabsmalere, og repræsentant for de fynske malere. Uddannelse fra Det fynske Kunstakademi 1972-77
Har siden slutningen af 70’erne deltaget i en lang række udstillinger overalt i landet både separat eller som medlem af en gruppe
Medlem af udstillingsgrupperne Lyren og Landmalerne
“I mit arbejde, hvori jeg altovervejende benytter mig afteknikker som oliemaleri, pastel samt i mindre omfang også akvarel, er jeg som inspiration og igangsætter dybt afhængig af de direkte sansede naturindtryk og -oplevelser.
Det er dog ikke den detaljerede stedsbeskrivelse eller autenticiteten, der efterfølgende er målet for mine bestræbelser, men mere de tanker, følelser og stemninger, som her sættes i gang.
Således forsøger jeg at registrere og skildre forskelle i lys og luft på forskellige tider af døgnet og året, ligesom jegogså forsøger at se noget værdifuldt på steder og under forhold, der ikke er åbenlyst ”maleriske”.
Hertil kommer en rent håndværksmæssig glæde - når det lykkes, forstås!! - ved at overføre idéer og tanker til lærred eller papir – at videregive en oplevelse - samt glæden ved,men også udfordringen i undervejs at arbejde med streg, form og farver og disses ufatteligt mange nuancer og muligheder.
Den konkrete naturoplevelse er blot en igangsætter. Herefter er mit mål - efterhånden som billedet begynder at få et eget liv og substans – at arbejde frem imod det stærkest mulige udtryk.”